Siden først i 1990'erne har man vidst at halshvirvelsøjlen (nakken) af personer påkørt bagfra risikerer at blive udsat for en helt speciel bevægelse i forbindelse med trafikulykken - denne bevægelse er en pludselig forvridning af nakkens led indenfor meget afgrænsede områder og den sker indenfor et kort tidsrum. Bevægelsen benævnes også en "segmental patofysiologisk bevægelse".

I den øverste del af nakken sker der således en overdreven foroverbøjning (hyperfleksion) med mulighed for forstrækning af muskler, led og det øvrige væv.

I den nederste del af nakken sker der det modsattte, dvs. overdreven bagoverbøjning (hyperekstension) hvorved leddene risikerer at blive klemt sammen samtidigt med forstrækning af muskler, led og det øvrige væv.

Man mener at S-formen har stor betydning for risiko for personskade, hviket understøttes af kliniske studier der har fundet at netop nakkens led er smertegivende hos en stor del af kroniske whiplashpatienter